Vi har cyklet til alperne!

Vi ankommer til Lac Leman i Schweiz (også kaldet Genevesøen) sidst på eftermiddagen efter en lang og hård dags cykling og det begynder så småt at regne. Vi har været ret skånet for regn på vores tur og de dage hvor det har regnet, har det kun været enkelte byger, så vi synes selv vi har været ret heldige. Det er da heller ikke noget der afskrækker os nu, så vi tager regntøjet på og cykler videre langs søen, for at komme de sidste 30 km hen til den campingplads vi har udset os. 

IMG_3515Det er virkelig smukt med vinmarker på skråningerne på den ene side, vejen vi cykler på næsten helt ned til søen og bjergene i baggrunden på den anden side af søen. Det er vores første syn af alperne og det begynder at gå op for os, at vi har cyklet til alperne! Inden vi tog afsted hjemmefra kendte vi ikke ruten, men vi vidste at vi i hvert fald skulle til alperne. Og her er de så. De bjerge vi har kørt mod i flere måneder, kan vi nu se komme nærmere og nærmere og det kilder lidt i maven, ved tanken om, at skulle køre hen over dem. Vi har egentlig heller ikke forberedt os så meget på, hvordan vi lige skal gribe dem an, så vi er selvfølgelig spændte på, hvordan det kommer til at gå, mht. hvilken rute vi skal tage igennem dem, hvor højt vi mon kommer op og om vi egentlig kan køre hen over dem eller evt. skal ty til lidt hjælpe køretøjer, som et tog eller en bus. Men vi har lidt tid til at finde ud af det, da vi tager os en hviledag på campingpladsen. Vi har ikke haft en hviledag siden vi tog fra Fontenoy, så vi skal lige restituere lidt og planlægge de næste dages kørsel.

IMG_3519Da vi ankommer til campingpladsen er regnen stoppet og vi kommer lige i tide til at se den smukkeste solnedgang. Det er en lille plads men til gengæld ligger den lige ned til vandet og da højsæsonen er forbi er der godt med plads, selv med vores lidt større telt, som vi stadig er SÅ glade for. Vi kan godt se at vi er kommet til Schweiz på priserne på mad. Det er lidt dyrere her, så det bliver ikke til restaurantbesøg selvom vi er sent fremme. I stedet for spiser vi lidt af hvad vi har i madposen og næste dag får vi til gengæld handlet ind til det helt store oste, pølsebord med vin til. IMG_3524Det skal jo fejres, at vi er nået så langt og derudover har søster fødselsdag idag, så selvom hun er langt væk, bliver hun da også lige fejret :-)

Vi har heldigvis et godt telefonabonnement, hvor vi har fri tale og sms og en masse data i det meste af Europa. Det er super fedt, at vi kan ringe og snakke med familie og venner, når vi har lyst, uden at det skal koste en formue. Afstanden hjem til føles lidt kortere, når man kan holde kontakten over telefonen – og så kan vi selvfølgelig også følge lidt med i hvad der sker derhjemme på nyhedssider og på facebook. Det holder hjemveen lidt på afstand :-)

Ketchupmassakren

IMG_3531Planen er at komme tidligt op og afsted, da vi har en lang dag foran os på cykel op i bjergene. Vi vågner dog ved, at vi hører høj snak og latter ved en 4 tiden om morgenen, hvilket er nogle knægte der har fået lidt for meget at drikke. Men da de forsvinder og vi kan se at vores cykler stadig er der, lægger vi os til at sove igen. Det viser sig dog at de har lidt mere end bare snakket og moret sig, for vores cykler er oversprøjtet med ketchup! Ok, forholdsvist harmløst, men stadig pænt irriterende at skulle bruge tid på at vaske cykler, når vi nu gerne bare vil op og afsted.

IMGP4446Vi kommer derfor en time senere afsted end planlagt, men heldigvis er de første 50 km meget flade og med vinden i ryggen, flyver vi afsted – det meste af vejen på god cykelsti langs en flod. På vejen kommer vi tilfældigvis forbi WCC – World Cycling Center, som er der hvor den internationale cykel union har deres hovedkontor og det er også et træningscenter, så det skal vi selvfølgelig lige ind og se, det er jo oplagt.

IMGP4449Efter at have kørt over 50 km inden frokosten, som bliver indtaget på en bænk i Martigny med solen bagende på os, går tempoet betydeligt ned og højdekurven op – meget op. Vi satser på at komme tilbage ind i Frankrig i dag til Chamonix, men pga., at vi kommer senere afsted og at det bare ikke går så hurtigt, da stigningen er over 8-10 %, når vi ikke så langt, inden vi løber tør for dagslys, hvilket efterhånden allerede er ved en 19-20 tiden.

Huleboere

UnavngivetDen vej vi har valgt går igennem flere små landsbyer, der er ret bebygget og det er ikke nemt at finde et sted at slå teltet op. Men vi kan se på kortet, at vi skal køre ca. 3 km på grussti igennem en skov, så vi tænker at vi måske kan finde et sted at sove der. Ligeså snart vi rammer grusstien, begynder det dog at blive meget stejlt og der går ikke lang tid, inden vi må stå af og trække cyklerne. Mørket nærmer sig og det er også begyndt at regne lidt, og grusstien snor sig op ad en skråning med masser af hårnålesving og det er meget stejlt udenfor stien, så vi kan ikke finde et sted at slå teltet op. Næsten helt oppe ved den almindelige vej, finder vi dog alligevel et lille fladt stykke ved siden af vejen med fin skovbund. Her bliver vi hurtigt enige om, bare at slå teltet op, selvom det på ingen måde er skjult, men der er næsten ingen trafik på stien, så det må bare være sådan.

IMG_3559Kenni får dog øje på en grotte lidt længere inde væk fra vejen. Her er der læ for regnen og plads nok til at vi kan ligge på vores liggeunderlag og have plads til vores cykler. Kenni foreslår om ikke vi bare skal sove der, så slipper vi også for at slå teltet op i regnen og pakke det ned vådt næste morgen. Selvom jeg er lidt skeptisk for at sove i det fri på den måde uden at være “beskyttet” af teltet, er jeg alligevel hurtig til at sige ja. Hvor ofte får man lige mulighed for at sove i en grotte i alperne!

Vi ved ikke rigtig hvad der lever af vilde dyr her, men vi håber at der ikke er bjørne eller ulve i nærheden og ellers at dyrene holder sig i deres egne huler, nu når det regner! Det viser sig da også at de eneste dyr vi får selskab af er edderkopper og det er endda ikke engang så slemt. Jeg havde ikke rigtig regnet med at lukke et øje den nat, men jeg må have vænnet mig til det der udeliv/wildlife. Det gik nemlig meget bedre end jeg havde regnet med og jeg følte mig veludhvilet dagen efter, selvom jeg havde været vågen en del gange i løbet af natten, bekymret for om en edderkop mon nu var på vej ned i min sovepose eller ind i min mund mens jeg sov.

Udenom eller igennem?

IMGP4466Næste dag da vi rammer rigtig vej igen, går det let med lige at komme det sidste stykke op inden det går nedad i en lang og dejlig nedkørsel mod Chamonix og vi er tilbage i Frankrig. Og så er vi da godt nok kommet til en rigtig outdoor by. Her er folk med rygsæk og vandrestave over det hele, masser af turister, sæsonen er stadig igang her og der er masser af outdoor og sportsbutikker, cafeer, restauranter, barer og hoteller over det hele. Et rigtig fedt leben. Vi nyder solen og stemningen på et af de mange spisesteder, mens vi undersøger mulighederne for den videre færdsel herfra.

Valget står imellem at køre syd om og rundt om Mont Blanc, eller tage tunnelen igennem bjerget til Courmayeur i Italien. Man må ikke cykle igennem tunnelen, men man kan tage en bus og få cyklerne med. Vi vil egentlig gerne hurtigt til Italien, hvor vi har udset os et område at vandre rundt i alperne i nogle dage, så valget falder på bussen og en tur igennem Mont Blanc.