Happy birthday

IMGP0135Det er dagen før min fødselsdag og jeg ved at Kenni har planlagt noget med et par overnatningerne et sted, men hvor ved jeg ikke, så det er ham der fører an og jeg følger spændt efter. Vi har sovet i det fri og er derfor tidligt oppe og afsted og når til byen Asti om formiddagen. Et fedt sted at komme forbi, når nu man er ret glad for Asti :-) Efter at have taget nogle billeder ved byskiltet (for det skal da dokumenteres, at vi er her), cykler vi ind til centrum og når til et stort torv, hvor der flages på alle bygningerne med det danske flag. Hold da op skat, hvordan fik du dem lige til det? Og det er jo altså først i morgen at jeg har fødselsdag! IMG_1855Det viser sig at de her har et lokalt flag som er tæt på magen til det danske og at der åbenbart sker et eller andet i byen, der får dem til at flage. Super timing med flag over det hele og jeg føler at min fødselsdag så småt er begyndt 😉

Efter at have fået en kop varm chokolade og købt et helt fad små flødekager, som vi tager med os, går turen dog ud af Asti igen og videre sydpå. Små 20 km senere ender vi i en lille hyggelig by, Govone, som ligger oppe på en høj i et bølget landskab med vinmarker, frugt- og nøddetræer så langt øjet rækker. Et meget idyllisk og fredeligt sted. Vi stopper inde i byen foran en B&B. Facaden er fint pudset, men ellers ser stedet ikke ud af meget. Men hold da op et lækkert sted der åbner sig op for os, da vi træder ind gennem porten.

IMG_1867Der er en super hyggelig gård med masser af grønt og små borde og stole, hvor man lige kan sidde og få en kop kaffe, et glas vin eller læse en bog. Selve bygningen står knivskarpt og er rigtig velvedligeholdt. “Haven” som er ned af en skrænt og derfor delt op i flere plateauer, består af blomsterbede, flere borde og stole hvor man kan sidde og nyde udsigten, en swimmingpool, liggestole og en lille vinmark, hvor vi kommer lige i tide til høsten. Hver enkelt detalje er nøje overvejet og intet overladt til tilfældighederne. Det er en meget romantisk stil og et sted hvor man virkelig kan slappe af og nyde omgivelserne og hinanden. Det er heller ikke bare en B&B, men også et lille wellness sted, hvor man kan få behandlinger eller nyde den indendørs jacuzzi med udsigt over landskabet. Det er et lille sted med kun 5 værelser og ikke et sted for børn, men derimod par, der lige skal forkæles lidt – så det passer helt perfekt til os og et perfekt sted at fejre min fødselsdag.

IMG_3791Vi får tjekket ind og indenfor er huset mindst ligeså hyggeligt som udenfor og også her er der kræset godt om gæsterne. Lækker opholdsstue, rolig musik i højtalerne og værelserne er bare SÅ fine. Vi får et af loftsværelserne, skynder os at tømme cyklerne for bagage og slæbe det op på værelset. Det er ikke det varmeste vejr, men solen skinner da ind imellem og vi smutter ned i swimmingpoolen, for den skal jo lige prøves, når nu den er der.

Det er total luksus og ren afslapning. Flødekagerne bliver stille og roligt spist i løbet af dagen imellem at vi bader i swimmingpoolen, bader i det fritstående badekar der står på vores værelse og ellers bare slapper af og nyder stedet.

IMG_3798

Masser af forkælelse

Næste morgen glemmer jeg kortvarigt, at det er min fødselsdag! Først da Kenni siger “tillykke med fødselsdagen” kommer jeg i tanke om, at det jo er i dag. Det var sådan en fantastisk dag igår, at jeg næsten føler, at jeg da har haft fødselsdag! :-)

IMG_3811Morgenmaden er der dækket op til nede i gården og det søde værtspar der ejer og driver stedet, har sørget for en lille gave til mig i form af en flaske Moscato D’Asti. Den glæder jeg mig til at nyde senere. Der er ikke lagt de vilde planer for dagen, men i aften skal vi ud og spise på slottet, som ligger øverst på den høj byen ligger på.

Efter morgenmaden skifter vi værelse – eller det er ikke bare et værelse vi skifter til, men en hel suite med egen terrasse og igen super lækkert, med smuk og romantisk indretning. Det var meningen, at det var den vi skulle have haft begge nætter, men første nat var den allerede booket. Men så får vi prøvet lidt forskelligt, hvilket også er rigtig fint.

Vi når desværre ikke at overvære/deltage i vinhøsten. Det er en ret lille vinmark der er på ejendommen, så den er allerede høstet sidst på formiddagen. Vi går i stedet en tur i de omkringliggende frugt- og nøddeplantager, hvor Kenni får smagt lidt på de forskellige afgrøder og jeg ærgrer mig over min allergi og leger fotograf i stedet. Det bliver også til en gåtur rundt i byen og en tur op på slottet, så vi har styr på, hvor det er, vi skal hen i aften.

Efter at jeg har slappet lidt af på vores terrasse med en kop te og en bog og Kenni har cyklet rundt i omegnen for at tage billeder til en timelapse film han vil lave om stedet, er det blevet tid til at få afprøvet jacuzzien og smage på min gave fra i morges. Sådan en flaske smager endnu bedre i en jacuzzi på sin fødselsdag i dejligt selskab :-)

IMG_3820

IMG_3822

IMG_3912

IMG_1881

Det er blevet tid til, at vi skal ud og spise på slottet og jeg er lidt spændt på, hvad vi kan forvente. Jeg har nok forventet nogle lokaler i gammel rustik stil med fritlagte rå mursten og hvælvinger eller fint udsmykkede vægge med kraftige farver og høje paneler. IMG_3921Det er så ikke nogen af delene, men i stedet det stik modsatte med en meget moderne og minimalistisks stil med sorte og grå farver, skarpe kanter og få store pynteting. Der blev vi vist begge overraskede :-) Der er kun et andet par udover os (som viser sig også at bo, hvor vi bor), og i starten hvisker vi lidt til hinanden og føler os en smule malplaceret i det her meget stilrene sted. Det varer dog ikke længe før vi slapper af og bare nyder det.

IMG_1888På bordet står et rigtig fint hjemmelavet dansk flag, menuen er bestilt på forhånd, 8 små retter og min allergi er der informeret om og taget højde for! Sådan, det er altså i orden. Det er lækker og anderledes mad og 3 timer og 10 små retter (som det ender med) senere, er vi klar til at sige tak for i aften og slutte af med en lille gåtur tilbage.

Det har været en helt igennem fantastisk fødselsdag, hvor jeg er blevet max forkælet. Tusind mange gange tak skat :-)

https://www.youtube.com/watch?v=euzZGJqTTGc

4.000 km!

IMGP3676Vi har ikke travlt med at komme videre næste dag, så den bliver ud på eftermiddagen, inden vi triller videre.Vi kører forbi og igennem den ene vinmark efter den anden og det summer af liv, da det er høsttid og der derfor er mellem 2-10 mennesker på de enkelte marker, som skærer vindruerne ned og får dem samlet sammen. Frokosten bliver også indtaget i mellem vinstokkene og vi lusker os da lige til at smage på nogle af druerne også…mums de smager godt.

Ud på aftenen finder vi en campingplads, hvor der ud over os, kun er et tysk ægtepar i en autocamper. Det er virkelig ved at blive efterår nu. Vi har sørget for at handle en flaske Asti ind til om aftenen, da vi i dag har rundet 4.000 kørte km! Så der bliver skålet i asti og spist trangiasuppe, mens vi stadig er lidt euforiske over, at have cyklet helt herned og kørt 4.000 km i alt!

https://www.youtube.com/watch?v=xd8A2QaAuS8