Eurobike 2015

IMG_1376Vi har lånt Bernard og Stephanies bil og kører afsted, ligesom det er ved at blive lyst kl. 6.20 om morgenen. Vi har en lang køretur foran os, da vi skal køre ca. 350 km. Dagens roadtrip/heldagstur går til Eurobike, verdens største cykelmesse, som finder sted hvert år i Friedrichshafen i Tyskland ved Bodensee. Det er egentlig ikke en messe vi har hørt om før vores besøg hos Supernova i Freiburg en uges tid forinden, men da vi får fortalt, at der afholdes en stor cykelmesse snart og da vi ikke er så langt derfra, er det helt sikkert noget, vi skal se hvad er for noget – det må jo lige være noget for os :-)

Det er hyggeligt at være i bil til en forandring, det er noget mere afslappende at se landskabet suse forbi fra passagersædet af en bil i stedet for på cykel og så er det også rart med et gensyn med Schwarzwalds skove og bjerge, som vi kører gennem på vej derhen. Da vi nærmer os Friedrichshafen og messeområdet, kan vi godt fornemme, hvor stort det er. Der er skilte i rigtig god tid og trafikregulering af folk i gule veste, flere km før vi kommer til hallerne. Vi bliver vist hen på en mark, hvor vi skal parkere og så ellers lige gå et godt stykke, før vi endelig når messehallerne, som er i de gamle zeppeliner haller, hvor der blev bygget luftskibe i sin tid.

IMG_1411Eurobike er en messe hovedsageligt for cykelforhandlere, der skal se, hvad det sidste nye er og hvad moden er, indenfor cykelindustrien. Så det er producenter der udstiller alt tænkeligt vedrørende cykler fra elektriske cykler til fatbikes til touringcykler til ladcykler til tandemcykler til racercykler til almindelige cykler til forskelligt udstyr til cyklerne og til cyklisterne.

Kenni havde tilfældigvis set at Cyclingabout, som er nogle cykelentusiaster fra Australien der har en cykelblog, efterlyste nogen til at tage billeder fra forskellige udstillere, da de ikke selv kunne komme. Den opgave tager vi gerne på os og da vi ikke rigtig har forberedt os, så er det jo oplagt at benytte sig af Cyclingabouts liste med udstillere, når vi skal vælge ud, hvilke stande vi vil besøge, da de hovedsageligt også er interesseret i touring. IMG_1553Det er en meget udførlig liste med navne på udstillere samt stand og hal nummer, så det gør det dejlig nemt for os. Listen er godt nok lidt lang med små 40 forskellige udstillere spredt ud i de 15 forskellige haller/områder, men vi tager dem fra en ende af og ser, hvor langt vi når. Vi starter lige med at besøge Supernovas stand og siger hej igen, inden vi, med kataloget med planoversigten i hånden, bevæger os ud i mylderet af cykelinteresserede mennesker fra hele verden og de over 1.300 udstillere!

IMG_1598Det er mega stort og selvom vi ender med at være der i over 6 timer (en time mere end planlagt), så ser vi kun en brøkdel af, hvad der er at se. Lidt ærgeligt at vi kun kan være der i en dag, men omvendt så er vi også ved at være godt mætte, af at kigge på cykler og cykeltilbehør. Der bliver taget mange billeder, så vi har noget at sende til Cyclingabout, men vi får nu ikke alle udstillerne med fra deres liste. Vi når ikke engang ind i alle hallerne, og det blev også kun til en meget kort frokostpause. Inden vi skal finde bilen igen, får vi også set lidt modeshow med cykeltøj, sagt farvel til Supernova og set lidt fra et show udenfor, hvor det gælder om at køre en cykel ud over en rampe og ud i en sø på den mindst kluntede måde.

UnavngivetDet er skønt at komme ud og sidde i bilen igen. Det kan godt mærkes i fødderne at vi ikke er vant til at gå og stå i så mange timer og derudover er vi helt bombet med indtryk. Det bliver en hård tur hjem og vi deler den op med et par pauser på vejen. Den første ved Europas største vandfald, Rheinfall, ca. 25 km efter Rhinens udløb ved Bodensee. Så kommer vi også lige et smut ind i Schweiz. Det er 150 meter bredt og 23 meter højt og et imponerende syn. Vi når dog ikke meget andet end lige at se det, da klokken er blevet meget og mørket er tæt på at have lagt sig, men flot er det – også i skumringen. Næste stop McDonalds og godt mætte og trætte går turen så tilbage til Frankrig, hvor der ikke går lang tid, fra vi er tilbage på campingpladsen lidt over midnat, til vi er i drømmeland.

En rigtig fed oplevelse, som kan anbefales, hvis man bare er lidt cykelinteresseret.

IMG_1629