Vandring i Alperne – Dag 5

IMG_3673Endnu en solskinsdag :-)

Vi vågner med enestående flot udsigt over bjergsøerne, som vi passerede i går til endnu en smuk solopgang. Solen varmer os op mens vi spiser morgenmad og efter endnu et møde med stenbukke, vandrer vi fra vores lille blikskur, på vej op mod det højeste punkt på hele turen i lidt over 3000 meters højde. IMG_1794Vi har en forhåbning om at nå helt tilbage til Lac Lexert i dag, men der skal arbejdes for det, hvis det skal lykkes, da der er mere end 20 km derhen. Vi har svært ved at tyde afstande på kortet, da alle zigzagkurverne bliver til en lige linje, så erfaringsmæssigt kan vi sagtens lægge et par kilometer til. Det bliver skyfrit hele dagen, vi er så heldige med vejret! 

IMGP8482

IMG_3681På vej op, møder vi nogle litauere, som har overnattet i et Rifugio, som er huse der er privatejet og hvor man normalt skal betale for at overnatte, hvis ikke det er uden for sæson, som nu. Så ved vi det til en anden gang :-) Disse steder kan man som regel også købe forplejninger. Litauerne venter på 6 af deres venner, der er på vej op på én af de mange omkringliggende toppe. Vi kan se passet vi skal op til fra Rifugio’et, som ligger et par hundrede meter over os, hvor man kan se et kors. På flere af de andre bjergpas, vi har krydset på denne tur, har der også været et kors eller stensætning, hvilket er en god motivationsfaktor, når man kan se det nærme sig også blot visheden om, at man er på rette vej.

IMGP9133

Stadig med livet i behold

Toppen2Vi sætter kursen mod toppen. Halvvejs oppe deler stien sig i 2, men på kortet vi har, er der kun indtegnet én rute, direkte op til korset, som vi selvfølgelig vælger at følge. Vi nærmer os toppen. Stien bliver til store sten i et kort stykke tid, men svinder ind til grus og is med underliggende klipper, som smuldrer, når man tager fat i dem. Det bliver for stejlt og på stien, som vi troede vi skulle følge og der er intet fodfæste at få, specielt pga. den ekstra vægt vi render rundt med på ryggen. Vi forsøger at kravle/klatre op, men vi skubber blot grus, sten og is bagud og kommer ingen vegne. IMGP9143Solen er begyndt at få magt og smelter den is som ellers gør gruset stabil i løbet af natten og de tidlige morgentimer. Det bliver for farligt og vi vender om, frustreret og forskrækket over at “stien” på kortet slet ikke stemmer overens med virkeligheden, som på de andre dages vandring, hvor tilsvarende stier har været sikre at færdes på. Måske denne passage er mere egnet, når der stadig ligger sne?

En anden vej

TovLitauerne der har været på toppen af et af bjergene, er nu på vej ned af den anden sti og kommunikerer til os, at ruten de kommer af er mere sikker, hvis vi stadig vil op. Vi samler os kort og prøver at gå den anden vej op. Efter en længere passage med tov, som ikke er markeret på kortet, er vi meget tæt på toppen. Der er nu gået en del længere tid end vi havde regnet med for at komme op og vi håber virkelig, at det ikke er lige så stejlt på den anden side. Vi klarer det, men da vi endelig kommer op, nyder vi ikke helt udsigten. Vi ryster både af træthed, men også af adrenalinen over det unødvendige stunt, på grund af vores ellers fremragende vandrekort, som trænger til at blive opdateret på denne passage.

Tid til eftertanke

Der bliver undervejs gjort en del tanker om, hvorfor vi gør det her. Det er helt sikkert ikke det farlige og risikable vi søger, men engang imellem når man kaster sig ud i noget, man ikke helt kender til, så kan det blive risikofyldt, som hverdagen derhjemme. Det handler om at tackle udfordringerne fornuftigt, ellers kan det ende galt… Det bliver dog alligevel til et par fotos :-)

IMGP9134

DCIM101GOPROGOPR7911.

IMG_1804

Dejligt at høre fluerne summe

På den anden side er det stejlt, men med fast grund og sten vi kan træde på. Vi holder et godt tempo, da vi stadig tror på, at vi kan nå helt til Lac Lexert i dag. Vi vil ihvertfald gøre et forsøg på at nå det. Vi ser de sidste stenbukke i ca. 2800 moh og set tilbage på hele turen, er det laveste vi har set dem i 2600 moh. Fascinerende væsner i højderne, som vi siger farvel til, samt det golde landskab og glæder os over at høre den første flue summe og se de første græstotter. Selvom det stadig er stejlt, får det os til at føle os mere hjemme og tættere på sikkerhed efter at have været oppe i månelandskabet… Så snart vi nærmer os noget der minder om en sti, føler jeg mig helt fristet til at løbe, bare fordi det er muligt :-)

Home safe, næsten da

IMGP9161

Det går stærkt ned til vandløbet i dalen 700 højdemeter lavere end toppen og vi får propper i ørerne på vej ned. Vi er næsten løbet tør for vand og fødderne koger, så jeg skynder mig ned til det friske gletchervandløb i bunden af dalen, af med støvlerne og dyppe tæerne i det kolde gletchervand. Der bliver tappet vand et par meter up stream, så vi ikke får sure tæer med i drikkedunken :-)

IMGP9170Det bliver til et velfortjent hvil på 15 minutter, men hvis vi skal nå tilbage til campingen inden det bliver mørkt ved 20 tiden, så skal vi gå i højt tempo, så det gør vi. Vi følger vandløbet og det fører os ned til en stor sø ved navn Lago di Places Moulin, som skulle være helt azurblå. Sikke et syn vi får, da vi begynder at kunne skimte søen! 20 varianter af azurblå, helt unikt og smukt! Vi går gennem nåleskov omgivet af alverdens svampe igen, ned til et stort rifugio for enden af søen og beslutter os at bestille det helt store oste og pølse fad.

IMGP9177

En lille halv time senere ved 17.30 tiden, efter maden er vi egentlig klar på at slå teltet op og sove med det samme, men det er på med vandrestøvlerne og “klar” til at vandre de sidste formodede 10-12 kilometer på asfalteret vej. Vi følger søen til enden hvor én af europas største dæmninger holder vandet fra søen tilbage, et imponerende syn.

IMGP9190

Ud af dalen kan vi se lyset fra solnedgangen og aftendisen sløre bjergene i horisonten i flere niveauer jo større afstanden bliver. Et helt unikt syn, men efter 4 dages vandring i højderne er vi nu godt møre i bentøjet, vi er mætte af oplevelser og glæder os blot til at ligge ned i vores soveposer og slappe helt af.

IMGP9196

De formodede 10-12 kilometer bliver til 14 kilometer og solcellerne klemmer den sidste energi ud af solstrålerne alt imens mørket når at indhente os. Vi kom som ventet ikke forbi en stikkontakt, men solcellerne har virkelige været fantastiske på vandringen her i Alperne. Omend med fantastisk vejr, formåede vi, med overskud, at holde liv i vores Pentax spejlreflekskamera + ekstra batterier, GoPro, GPS, 2 IPhones 4, powerbanks + belysning. Så stor stor tak for støtten til P3 Solar!

Vi gjorde det!!! av

Klokken når at blive lidt i 21 før vi endelig er tilbage i mørket, hvor vi liiiige skal slå teltet op og diverse, inden vi velfortjent kan gå i hi. Heldigvis er der stjerneklart og månen lige stået op over bjergtoppene stærkt lysende, få dage fra at være fuldmåne. Hold nu fest for en fed fed oplevelse det har været at vandre i Alperne, i et område der klart kan anbefales til friluftsmennesker på alle niveauer. Man bestemmer selv sværhedsgraden, sætter selv sine mål. Vi nåede vores, men kroppen er øm over det hele og vi kommer til at gå lidt underligt de næste dage, av av av. Måske vi skulle nedjustere afstandene en anden gang eller forlænge turen med en dag eller 2 :-)

Ikke desto mindre en helt fantastisk og ufoglemmelig tur gennem Alperne og selvfølgelig skulle der komme en timelapse-video ud af det. Enjoy, we did :-)

https://www.youtube.com/watch?v=jsLzRQ8Tls8