Vandring i Alperne – Dag 2

Stille og rolig start på dagen

Vi hører tidlig morgen, inde fra teltet, et par vandrere passere os, mens vi bobler videre for at få nok søvn, så vi er helt friske til dagens optur med fuld oppakning. Det er tørvejr som vejrudsigten lovede, men over og under teltdugen er der, uden at overdrive, et par liter dug og kondens, som vi forsøger at tørre af med klude efter bedste evne, da der ingen tørring er i luften. Alt tager ekstra tid i dag, ikke kun pga. teltet, men vi skal også udtænke hvordan vi pakker taskerne mere praktisk. Først lidt i 12 er vi helt klar til at drage afsted på flere eventyr.

Det skal bare opleves!

IMGP6128Vi følger dalens vandløb et stykke tid, hvor vi også får fyldt vanddunkene op med dejlig frisk drikkevand. På vej op i dalen i går og her til morgen har vi hørt de store ravne klukke, skratte og snakke løs, som var vi med i en scene af Ronja Røverdatter. Det er sjovt som lyde er mere tydelige heroppe, vi kan sågar høre vingesusene fra ravnene, selvom de er mere end 100 meter fra os. Ved omkring 2000 moh, lidt før trægrænsen, ser vi ikke mere til ravnene. Det er mest skyet i dag, men solen kigger igennem, hvor den blå himmel er synlig og sætter kontrast på landskabet. Det tynder sjovt nok ud i bevoksningen jo tættere vi kommer på trægrænsen og udsigten og omgivelserne her er helt fantastiske. Bjergenes klipper omkring os er flerfarvet fra sort, mørkegrå, lysegrå, lysebrun til rustfarvet og toppene af de højere bjerge på 3500+, er fint klædt med sne. Over os og længere oppe i dalen og omkring os, er der grønt af græs og småtræer. Under os mørkegrøn skov og brusen fra vandløbene, som vokser til floder des længere man kommer ned. Det er så smukt og det skal bare opleves!

IMG_1731

Det er koldt i skyggen og varmt i solen. I ny og næ rammer et solstrejf os og vi kan se mere og mere blå himmel i løbet af dagen, men der en vedhængende sky over denne dal der bare ikke vil forsvinde og som bliver ved med at blokere solens stråler fra at varme os.

Vi spiser frokost på et plateau, hvor dalen svinger til venstre. Grænsen for græs stopper et par hundrede meter over os og derover stejle golde bjergvægge som skyder til vejrs mod himlen. Skyen over os vil stadig ikke vil forsvinde, så vi skynder os at spise frokost mens vi forsøger at holde varmen. Der bliver trods alt tid til at lave en timelapse, som bliver den første af mange på denne vandretur :-)

https://www.youtube.com/watch?v=iILJDgRfRQY&feature=youtu.be

Farlige køer :-)

IMGP6864Efter frokosten går turen videre op, hvor dalen svinger hen. Vi møder de første 5 køer af en kæmpe flok, som er på vej ned fra dalen. De er nysgerrige og til at starte med er det sjovt nok og vi snakker vanen tro med dem :-) Flere af dem begynder at følge med os og de begynder at kalde på resten af flokken, som går spredt en kilometer længere oppe. Vi kan se der er nogle store tyre iblandt, som også kommer nærmere og de store køer med kalve træder frem forrest, som om de beskytter deres afkom. Det føles som om vi er ved at blive omringet og vi begynder at føle os nok så utrygge ved situationen, specielt fordi vi kan se at de næste 30 køer på vej af den sti vi skal opad og det er ikke den slags køer der får skåret deres horn af… Vi forsøger at gå 10 meter parallelt fra stien i ret højt tempo og ser pludselig at stien drejer op af en stejlere passage, væk fra græsset og væk fra køerne. Et par tyre følger os til græskanten og muh´er højlydt efter os, mens vi har travlt med at komme op og væk. Fra nu af taler vi kun med køer der er indhegnet! Better safe than sorry :-) Væk fra køerne og op ad de stejle stier mod bjergryggen. Mod os kommer en mand løbende oppefra og da han hilsende løber forbi os med vandrestave i hænderne, kan vi se han har et nummer på maven, hvilket betyder han sikkert deltager i et løb eller blot er gal i skralden, eller måske begge dele… Da han kommer ned til tyrene der fulgte os til den stejle sti, fægter han dem lige væk med stavene og fortsætter sin gang. Og nu ser vi fornuften i at have vandrestave :-) 

https://youtu.be/nVGoKOyBvPc

Pas på kroppen på vej til toppen

IMGP6610Det går opad og vi begynder at kunne fornemme hvor på bjergpasset vi skal over, ved at følge zigzag stierne med øjnene. Det er mega hårdt at gå op af et bjerg med fuld oppakning, men det er jo god træning, bilder jeg mig selv ind, hver gang jeg bliver lidt presset. Hvad jeg træner til har jeg ikke en idé om :-) Hældningen på stien vi går på, er så stejl at jeg må gå på forfødderne for at komme frem og det begynder at gøre ondt i bentøjet. Også fordi vi glemmer lidt at holde pauser og drikke på det stejle stykke, og det er sikkert fordi formen er i top, men det betyder bare, at vi lettere får ondt i diverse steder, specielt i knæene, men også ankler og diverse led og sener. IMGP6870Læggene får også virkelig lov til at arbejde på det stejle stykke, indtil det begynder at bide af smerte i akillessenen. Da vi var i Nepal og vandre sidste år, skulle vi drikke 5-6 liter om dagen pga. højderne, da kroppen skal bruge ekstra energi på at tilpasse sig trykket og den mindre ilt. Vi er nu oppe i samme højde, som de første par dages vandring i Nepal. Samtidig bruger vi selvfølgelig også rigtig meget energi, på at vandre op, særligt med fuld oppakning på ryggen, så mon ikke vi skal begynde at drikke lidt mere vand igen… I kampens hede for at komme op glemmer vi lidt at nyde den fantastiske udsigt omkring os. Det er jo benhårdt og vi koger! Måske er det også den kolde vind fra dalen der gør at vi ikke holder nok pauser. Vinden er god til at køle os ned når vi okser op, men står vi stille mere end et minuts tid, begynder vi at småfryse…

IMGP7533Vi når lettere udmattet til bjergryggen og sikke en fantastisk udsigt over Alperne vi får. Skyen der har fulgt os hele dagen er så småt ved at gå i opløsning, solens stråler varmer os og en meter ned af den anden side af bjergpasset, er der læ for vinden. Vi nyder udsigten og dagens bedrifter i en lille times tid, alt imens der bliver skudt timelapse med Pentax og GoPro i begge retninger, indtil solen ikke varmer os mere. Sikke dog en oplevelse, enestående.

Vi er næsten i mål

IMGP4479Ca. 100 meter under os i den næste bjergdal, kan vi se huset, som har været dagens mål. Det er smertefulde 100 højdemeter ned af bakke, da det belaster benene på en helt anden måde og vores knæ er samtidig godt brugte efter dagens optur! Vi kommer lettere kvæstet ned til huset, som på kortet også kaldes Bivacco, som er en form for shelter og husly der står til fri anvendelse i højderne, til vandrere. Bygningen er drevet af lokale frivillige, det er en meget fin hytte med plads til 16 personer og vi har den helt for os selv fredag aften. Havde vi vidst at det var sådanne forhold der ventede os i højderne, havde vi ikke slæbt telt og liggeunderlag med herop! Fedt at kunne sove helt i læ beskyttet fra den vind og kulde.

IMGP7551Pludselig falder en masse brikker på plads

Ved siden af Bivacco’en er der et par telte fyldt med vand, frugt, chokolade med mere og inde i Bivacco’en finder vi en mappe med tider fra et eller andet løb kaldet “Tor des Geants”, som der har stået på flere skilte på vej hertil. De sidste registrerede tider er fra dagen før, så vi antager at teltene er en del af løbsarrangementet.

Det bliver koldt!
IMGP7568

Det bliver helt skyfrit i løbet af aftenen og vi har den flotteste udsigt med lyset fra aftensolen reflekterende på bjergtoppene mod øst, helt ubeskriveligt smukt. Solen forsvinder og det bliver bare koldt!!! Under den skyfri himmel bliver det, som ventet et godt stykke under frysepunktet, mens der bliver aftenhygget inde i varmen med mad på trangiaen, solcellelys og kortspil. Kameraet udenfor tager en sidste timelapse af stjernehimlen, forhåbentlig med mælkevejen synlig :-)

Hvor fedt har man lov at ha det, sikke en fed dag i Alperne!

IMGP7585