Vandring i Alperne – Dag 1

Helt sikkert vejrVi trasker afsted i flot solskin med alle de nærliggende bjergtoppe i syne, det kunne ikke være bedre! Vores rygsække er proppet til randen med telt, soveposer, liggeunderlag, tøj til temperaturer fra minus 10 til plus 20 grader og mad til minimum 4 dage, trangiakøkken, ikke at forglemme elektronikken… Solceller, Pentax spejlreflekskamera + ekstra batterier, GoPro, GPS, telefoner, powerbanks og belysning. Nu skal solcellerne vi har med virkelig vise deres værd, for vi regner ikke med at komme i nærheden af en stikkontakt i løbet af de næste dage. Rygsækkene er blevet lidt småtunge, Heidi’s rygsæk 10-15 kg og min lidt over 30 kg. Første tanke mht. vægten er, at vi glæder os til at få spist noget af alt maden :-)

For lidt mere end 2 år siden, brækkede jeg højre ankel/ben og de mange kilo er til at mærke i ankelen. Allerede i løbet af den første kilometer, hvor det går nedad på almindelig asfaltvej, gør det lidt ondt, så der skal passes ekstra på.

Bro

KløftDe første par kilometer skal vi ned i dalen ca. 200 højdemeter, hvor vi krydser en dyb smal kløft skåret af vandet. Overgangen af kløften er en stenbro, hvorfra der er et fald på ca. 40 meter. Fascinerende som vand kan forme naturen.

Herfra går det stejlt op gennem tæt bevokset nåleskov. Det er begyndt at blive efterår her. Der er svampe overalt, blå og lilla blomster og nålene fra træerne er begyndt at falde af.

IMGP6106Det er meget hårdt for benene, særligt fordi vi bruger benene på en anden måde, end når vi cykler. Det er ultimativ ballegymnastik! “Stairmaster 2015 il naturale”. Alligevel har vi glæde af vores cykelform, specielt de steder, hvor man skal træde lige frem og op som på trapper, da det minder meget om at træde i pedalerne på cyklen. Lårbasserne er jo bum stærke, så vi får udnyttet vores nuværende cykelform når det går opad :-) Det er, tro det eller ej, meget mere skånsomt at gå opad, specielt for vores cykelben.

At finde vej

IMGP4478Tilbage i Aosta, købte vi et vandrekort over området for sølle 2 Euro, som viser sværhedsgrader og hvor godt markeret ruterne er. Det er et must at medbringe sådan et kort og vi håber på at kortet er tilstrækkeligt detaljeret. De fuldt optrukne røde stier på kortet skulle være godt markerede stier, hvor de stiplede skulle være svære ruter eller dårligt markerede. Om et par dage skulle vi gerne vandre på stier i højderne der er markeret med grå linjer, uden yderligere beskrivelse, så vi er spændt på om de er til at gå på, for os som ikke har planer om at klatre… Ruten vi går på dag 1, er fint markeret og vi har den umiddelbart helt for os selv denne torsdag sent i september udenfor højsæson.

IMGP6155I ca. 1700 moh ved 19:30 tiden, finder vi en lysning og et plateau, hvor vi slår teltet op, inden det bliver for mørkt stadig nede i bjergdalen. Et fint lille plateau, hvor køerne øjensynligt har græsset tidligere på året, da der en del gamle kokasser omkring os, med svampe voksende i dem. Imorgen går turen op til 2700 moh, hvor vi forhåbentlig får lidt udsigt ud over Alperne.

IMGP6112