Vandring i Alperne – Andet forsøg

IMGP5025

Vi kører fra byen Aosta i ca. 600 moh og er på vej op i en bjergdal kaldet Valpelline tæt på byen Bionaz. Dalen er meget naturlig og uspoleret og ikke så tilbygget, som mange af de andre dale i området. Der ligger små landsbyer med huse i træ og sten som passer godt ind i det rå landskab med de imponerende bjergtoppe der skyder 4.000 meter op i himlen. Variation af flora og fauna er stor området ideelt for folk der elsker fred, ro og scenisk smukke naturomgivelser, lige noget for os :-)

IMG_1728

DCIM100GOPROG0018384.

Herfra er det planen at vi vil vandre højere op og få udsigt over Alperne. Det bliver til rigtig bjergkørsel op i 1600 moh til Lac Lexert, restaurant/camping, et idyllisk smukt sted med en lille sø og grønne omgivelser, virkelig fedt sted!

Lac Lexert er ejet og drevet af den tidligere olympiske deltager i Biathlon og nuværende landstræner, Patrick Favre og hans familie. Lige ved siden af søen er der et lille stadion og en Biathlonbane, bestående af en skydebane og en langrendsbane, der snor sig i landskabet. Panoramaudsigten i højderne består af den ene bjergtop efter den anden og omgivelserne er ligesom jeg havde håbet på og lidt flottere. På vejen herop fik vi skiftevis lidt sol og smådryp og lige efter ankomsten trækker skyerne hen over os nede fra dalen. IMGP5223Temperaturen falder fluks fra 15 til 10 grader men skyerne holder derfra på temperaturen natten over, som en dyne. Det tætte skydække eller nærmere tåge med skiftende sigtbarhed på 10-100 meter og temperaturen på 10 grader forlader os ikke hele den næste dag, hvilket passer os helt fint, da vi holder hviledag, så vi kan få restitueret lårbasserne, inden vi skal vandre op med fuld oppakning i de næste 3-5 dage. IMGP5044Næste dag lover de så kraftig regn indtil 15-tiden, hvorefter vejrudsigten siger sol og let skyet de næste 5 dage. Inden vi vandrer afsted, får vi lov til at opmagasinere cyklerne og det vi ikke skal have med her på campingen. Rygsækkene bliver pakket efter bedste evne til turen, men det er forfra med at finde en praktisk måde at pakke på, akkurat som da vi skulle pakke cykeltaskerne første gang. Det er learning by doing og det tager nok et par dage at finde ud af, inden den sidder i skabet. Regnen stopper lidt over 15, præcis som forudsagt i vejrudsigten og vi står klar til afgang i takt med at solen kigger frem. Det er fuldstændig postkortomgivelser og vi er spændte på, hvad der venter os i højderne de næste dage!

Jeg er glad :-)

Helt sikkert vejr