Vandring i Alperne – Første forsøg

Efter at have kørt fra foden af Mont Blanc på den Italienske side og ned til Aosta, tager vi en overnatning på en campingplads, hvor vi får ladet batterierne op til morgendagens tiltænkte bjergkørsel. Jeg har set mig varm på en bjergdal, ved navn Valpelline, hvorfra det umiddelbart (har blot aflæst på højdekurverne på Google Maps…) er muligt at vandre fra og blandt andet få udsigt til Matterhorn eller Cervinia, som man kalder bjerget på Italiensk. Vi tager os god tid næste dag og kører ind forbi turistkontoret i Aosta for at undersøge nærmere, inden vi kører op. På turistkontoret køber vi et udmærket vandrekort for sølle 2 euro, med en masse ruter på, som man ikke kan se på Google Maps. De venlige damer på turistkontoret, kan dog ikke svare på om det er muligt at se Cervinia, fra de punkter jeg spørger om. De udpeger i stedet Cervinia bjergdalen, hvis jeg vil have garanti for at se det. Men valget falder på Valpelline dalen, da den specielt skulle være én af de mere naturskønne bjergdale i området og så må vi sekundært se om vi får selskab af Cervinia undervejs. Det afhænger jo også i høj grad af vejret og om det i det hele taget er muligt, at vandre på alle stierne vist på kortet, men det ser lovende ud :-) Efter en sen frokost i Aosta, kører vi afsted op mod Valpelline. Vi har udset os en camping ved navn Lac Lexert 1600 moh, så der skal køres nogle højdemeter med fuld oppakning inden ankomst til Lac Lexert, hvorfra vi tænker at vandre videre op.

Knæk

IMG_1712

IMG_3599

Vi er godt og vel nået 2 kilometer hen og 100 meter op til udsigt over Aosta, før Heidis gear til bagskifteren brokker sig. Det viser sig at kablet er knækket inde i skifteren. Jeg kan ikke fikse det på stedet da vi ikke har et ekstra kabel, så vi er nødsaget til at finde en cykelsmed. Vi er heldige og når ned til en cykelsmed, inden han lukker ved 19-tiden. Han hedder Milo, den mest venlige mand, hans engelske er meget begrænset og vores italienske næsten ikke eksisterende, så der bliver fægtet med arme og ben, inden vi finder frem til hvad der skal gøres, godt hjulpet af hans ven Edgardo, som kan lidt mere engelsk, samt Milos kone, som jeg også får talt med over telefonen. Det stump kabel der sidder tilbage i gearskifteren er stort set umuligt at få ud og det er snart fyraften. Jeg forsøger at forklare at jeg godt vil have gearskifteren med mig, så jeg selv kan gøre et forsøg med at få kabelstumpen ud, men Milo kæmper videre med gearskifteren i bedste mening. Der er tydeligvis en sprogbarriere, men serviceniveauet er i top :-) I mellemtiden er Edgardo ved at ringe til et par campingpladser for at bestille plads til os, selvom vi forsøger at fortælle ham, at det ikke er nødvendigt, da vi sagtens kan finde frem til en campingplads med vores telefoner og GPS. Desuden er vi efterhånden så meget udenfor højsæsonen at der maksimalt er 10% på pladserne, så en reservation er ikke nødvendig. Men Edgardo, venligheden selv, sørger for at ringe og bestille plads på den campingplads vi alligevel havde tænkt os at køre hen til. Pludselig står Milos kone i butikken. Hun er fremragende til engelsk og jeg får forklaret game plan, som jeg tænker er mest fornuftigt at gøre her ved lukketid. Vi køber et nyt kabel og tager skifteren med os, så vi selv kan gøre et forsøg med at fikse det. Hvis det ikke lykkes os, vil vi vende tilbage til butikken dagen efter.

Og takket være Milos kone er alle nu på bølgelængde med hinanden :-)

Eskorteret til campingpladsen

Vise vej-01

Vise vej1-01

Edgardo, som er på motorcykel, tilbyder at følge os halvvejs til campingen, selvom vi forklarer vi sagtens kan finde den. Hva fanden, hvor tit er det man bliver eskorteret af venligheden selv… i sådanne situationer skal man blot sige tak, nyde venligheden og sætte pris på, at folk har hjertet på det rette sted og blot vil hjælpe. Vi får eskorte hele vejen til indgangen af campingen, så GRAZIE for det Edgardo, det havde du ikke behøvet… Men det var en fed oplevelse :-)

Endnu en speciel oplevelse venter os…

På campingpladsen får vi slået teltet op og beslutter os for at spise på pladsens restaurant. Vi hygger og falder i snak med et irsk ægtepar, som sørger for, at vi får adgang til diverse værktøj og hjælp af medarbejderne på pladsen dagen efter. De er stamgæster og har sikkert været på pladsen i flere år. Aftenen tager en sjov drejning og vi skal åbenbart underholdes… Det viser sig, at det er sidste aften restauranten har åben i denne sæson, så den står både på karaoke og mavedans eksekveret af den kvindelige tjener. Kokken giver også et par numre med mikrofonen, ret så underholdende og en noget speciel aften, særligt fordi vi ikke er mere end 7 gæster i restauranten…

https://youtu.be/Y6LOaMkNrC8

Hurraaaaa, dagen efter lykkedes det at få kabelstumpen ud, takket være hjælp fra én af medarbejderne på pladsen. Nu er det blot at få det nye kabel igennem, men det viser sig at det akkurat er for kort, så vi skal have et nyt og længere kabel. Desuden er gear skifteren nu reduceret fra 8 til 5 skifter, efter at have været i hænderne på diverse handymen inklusive jeg selv. Gearskifteren er gået i stykker og der er intet andet for end at anskaffe en ny… Da vi endelig kommer hen til cykelsmeden Milo er der selvfølgelig siesta, så vi skal vente et par timer, før der bliver åbnet igen. Heldigvis er Milo at fange i butikken indenfor en time og vi får aftalt at der skal en ny skifter og et længere kabel til. Det lykkedes, men sikke et virvar og heldigvis en sjov og mindeværdig oplevelse, når uheldet nu skulle være ude :-) Vi sætter kursen mod Valpelline Valley igen…