Besøg hos Supernova

Hovedårsagen til at vi kører til Freiburg, er fordi vi har en aftale med Supernova, som støtter vores rejsekoncept med et par af deres produkter. Det bliver spændende med et virksomhedsbesøg og vi glæder os til at se bag kulisserne i det lille firma på ca. 15 medarbejdere. Supernova‘s spidskompetence er, at lave lygter til cykler af højeste kvalitet. Det afspejler sig selvfølgelig også i priserne, men til gengæld er serviceniveauet også i top. Vi får en rundtur og får hilst på næsten samtlige medarbejdere lige fra udviklerne og produktionslinjen, til marketing, salg og chefen Marcus, som venligt tilbyder os et bad, måske som en pæn hentydning, joker vi lidt med, men takker pænt nej, da vi var i bad tidligere på campingpladsen :-) Der er øjensynligt meget travlt og der bliver beklaget meget over, at de ikke har mere tid til os.

Årsagen til at der er så travlt, er fordi de er ved at forberede sig til Eurobike, som foregår ugen efter i Friedrichshafen ved Bodensee. Eurobike er verdens største cykelmesse og Supernova har et nyt produkt de skal introducere, hvilket er tophemmeligt. Vi bliver spurgt om vi ikke selv skal til messen, men da vi i forvejen ikke kender til messen, har vi selvfølgelig ikke gjort os overvejelser om det. Vores kurs er også lagt mod Frankrig, Fontenoy le Chateau, hvilket er den stik modsatte vej, så der skal tænkes kreativt, hvis vi skal nå det hele.

IMGP1652-01Efter et par timers besøg, siger vi pænt tak for invitationen på trods af at de har virkelig travlt, men alligevel har Regina taget sig god tid til os og der bliver sågar tid til et lille photoshoot og vi får råd med på vejen til, hvad man skal se i byen. Hyggelige mennesker og god arbejdsplads. Stor tak for besøget og muligheden for at slå en sløjfe om den del af vores rejsekoncept.

Og selvfølgelig endnu en gang, tak for støtten Supernova!