Lidt mere modgang på “cykelvejene”

Ligesom før Elben, vil vi gerne have nogle cykeldage hvor vi cykler flere kilometer, så vi hurtigere kan komme tættere på Alperne, som er næste obligatoriske must see and be. Desværre kører det ikke lige frem som smurt…

Det er stadig ret fladt og vejnettet er et stort spindelvæv, kun afbrudt af markerne og så alligevel ikke. Vi finder vej med Googles GPS og registrerede cykelruter, hvilket bliver til en masse genveje, da Google som regel vælger de absolut korteste veje, når man vælger cykelveje med Google. Vi bliver ledt ud på diverse ujævne jordveje og stier mellem marker og småskove også selvom vi efterfølgende kan se på kortet at der går fine veje parallelt med disse veje. Google vejene (som vi er begyndt at kalde dem) er kortere, men det tager noget længere tid at komme frem, på grund af at “vejene” ikke altid er særligt egnede til at cykle på. Bevares vi tager da gerne alternative veje der ikke altid er så kørevenlige og somme tider er de sjove og spændende at blive ledt ud på, da vi ser og oplever ting vi garanteret ikke havde gjort på normale veje. Men når man har et ønske om at nå frem til en bestemt destination i løbet af en dag, er det to modstridende poler der ikke kan forenes. Somme tider er vi endt på en gangsti, hvor der pludselig var flere trapper vi skulle op eller ned ad. Vi er også endt midt på en mark, et par gange, hvor vejen ikke var fysisk til stede. Så vi får da set noget mere end vi beder om :-)

Som alternativ bruger vi også vores Garmin Edge 1000 (cykelcomputer), men den har til vane for at gøre ruterne betydeligt meget længere og sender os ud på mærkværdige omveje fra tid til anden…

Eksempel: Vores formodede realistiske ønske om at køre 80 km på en dag, for at nå frem kl. 16, bliver til 110 km og ankomst klokken 19 lettere kvæstet og udkørt, for det kræver dobbelt så mange kræfter at køre på de ujævne veje og utallige brosten/marksten gennem diverse småbyer. Vi kommer da frem, men noget irriteret over at vi ikke får tid til andre ting vi havde forventet at skulle. Sådanne dage er det kun de mest praktiske ting der bliver ordnet, når vi når frem. Slå teltet op, spise aftensmad og sove. Det minder på visse punkter om hverdagen derhjemme :-) Alt det man gerne vil nå, men tiden er bare ikke til det…

Begge scenarier, Google og Garmin, ihvertfald i disse egne og i den retning vi vil køre, piller vores humør lidt ned på de længere cykeldage. Specielt de dage vi i forvejen har kørt 70 km (mod forventet 50 km) og vi kan se på kortet at vi kun er halvvejs fremme til dagens forventede destination.

Cykelproblemer skal vi også lige huske at smide ind i puljen. De mange ujævne veje tager hårdt på cyklerne, som ikke er udpræget offroadere, hvilket resulterer i at flere nipler bukker under i løbet af disse dage på mit baghjul. Det tager selvfølgelig også tid. Det føles til tider, næsten som om vi ikke bevæger os når vi kigger på kortet over Tyskland i disse dage. Det er jo et kæmpe land!

Så ikke alt for mange flere brosten og dårlige veje tak. Det er jo røvsygt at køre på med så meget vægt på cyklen og er en sikker opskrift til siddesår i rumpetten! Det er også lidt ærgerligt at skulle køre med visheden om at det på de dårlige veje, blot er et spørgsmål om tid, inden næste nippel bukker under. Vi krydser fingre og håber på det bedste, men overvejer kraftigt at tage toget til Karlsruhe og fortsætte derfra, hvis kvaliteten af vejene ikke bliver betydeligt bedre og at der ikke kommer mere at se på end marker, 80% af tiden. På den anden side, hvis vi ikke møder værre udfordringer end dette, så skal vi da være glade, for vi har det faktisk rigtig godt, trods alt :-) Uden modgang ville vi ikke kunne definere medgang…

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget

Efter at blive snydt (synes jeg selv) af en cykelsmed i Tangermünde, kan jeg nu selv skifte nipler. 10 km inden vi nåede til byen, knækkede endnu en nippel (en nippel er den der holder egen fast til hjulet og som man kan spænde og løsne for at tilpasse hjulets balance. Spænder man for hårdt eller løsner for meget, bliver hjulet skævt eller ægget). Vi når til cykelsmeden godt trætte en halv time før lukketid og de har heldigvis tid til at hjælpe. Jeg beder dem om at skifte den knækkede nippel og lige rette hjulet op, som er blevet helt skævt. De skifter niplen, men de skifter åbenbart også lige slangen, som havde en lap fra før vi tog afsted på vores indtil nu næsten 2000 km tilbagelagte cykeltur. Hvor svært kan det være at stikke hovedet ud af butikken og spørge om lortet skal skiftes eller ej? Prisen bliver så også lige dobbelt op i forhold til de andre besøg… Derhjemme havde den ikke gået, men jeg orker bare ikke at protestere efter en hård dag og jeg vil bare videre og være positiv over at cyklen på ny fungerer, så vi kan komme videre. Det er mere en principsag end det handler om penge, da vi snakker 43 euro, men alt tæller på en 6 mdrs. rejse… Først senere på aftenen kommer, “jeg skulle have gjort eller sagt” tankerne frem. Jeg kan jo selv skifte slange og har selv ekstra slange med, så hvorfor betale for det og så overpris! Dårlig service. Der går lige en dags tid før irritationen har lagt sig, hvilket sikkert mere er et udtryk for at cyklingen ikke glider som ønsket i øjeblikket.

IMG_2983Næste aften knækker en nippel til og dækket er nu også blevet ægget efter gårsdagens besøg, dyb indånding… Det er meget bedre selv at kunne lave sin cykel, så jeg kaster mig i hak med at pille ved niplerne, som man siger. Der skulle bare lige graves i hukommelsen fra vores lektion hos Jupiter cykler, hvor vi også kort talte om hvordan man gjorde… dertil lidt fingerfærdighed. Jeg får skiftet nippel og er glad og tilfreds med situationen. Nu mangler jeg bare at lære hvordan man retter hjulet pænt op. Og nu har slangen bare at holde turen ud, ellers skal der sendes tyske gloser direkte til cykelsmeden i Tangermünde!

IMG_1186Bortset fra lidt udfordringer på vejene, som fylder meget pt, begynder det så småt at blive varmere og varmere, hvilket vi ikke kan klage over. Cykelrytter-kuløren på arme og ben er så småt ved at være der og vi passerer magiske 2000 km en varm sommeraften, på betonveje, mellem gyldenbrune marker. Nååh ja, så har vi også kørt gennem en masse småbyer med meget smukke bindingsværkshuse, som i min optik får Christiansfeldt til at blegne ved siden af. Virkelig flotte, velholdte og fascinerende småbyer, med alt for mange brosten som er bedst egnet til traktorer :-)

Næste stop Wernigerode, inden vi krydser bjergkæden Harzen, til Bad Lauterberg, hvor vi planlægger at blive et par dage. Bliver fedt at køre lidt op ad bjerge igen :-)