Fra fjord til fjord

Imens vi cykler gennem Norges fjordlandskab, prøver vi at holde os langs fjordene. Der er den bedste udsigt og størst sandsynlighed for, at det ikke går alt for meget op og ned! Jeg synes jeg har kørt rigeligt med højdemeter de sidste par uger, hvorimod Kenni ville elske at tage udfordringen op med flere bjerge – men det skal han nu nok få mulighed for, når vi kommer ned til alperne :-)

Vi vil dog også gerne så vidt muligt undgå de “store” veje, da der meget sjældent er cykelstier og man derfor kører på kørebanen sammen med biler, lastbiler og en masse caravans. På de “store” veje er der både midterstribe og stribeafgrænsning ude i siderne – dog helt ude i siderne, så der ikke er plads til at cykle på ydersiden – og så er der bare meget mere trafik og mere hurtiggående trafik end ude på de små veje. Den eneste ulempe på de små veje er, at de enkelte biler der kommer i ny og næ, kan have svært ved at passere, da der ofte ikke er plads til meget mere end en enkelt bil i bredden – og så går det ofte også noget mere op og ned.

Det er dog meget bedre med bakkerne i stedet for bjergene. Når man kører op ad et bjerg er det ofte flere kilometer konstant op, hvorefter der kommer flere kilometers nedkørsel. I det bakkede landskab, er der chance for, at man kan få så meget fart på ned ad bakken, at man kan nå hele vejen op over næste bakke, uden at komme helt ned i laveste gear og slå rugbrødsmotoren til. Det er en fantastisk følelse :-) Det er de mindste ting man glædes over, når hovedet er tømt for de fleste bekymringer :-)

Da vi heller ikke har travlt, vælger vi derfor gerne en lille omvej, hvis det betyder mindre trafik. Vores valg af rute fra Sognefjorden til Bergen bliver begrænset af muligheden for færgeoverfart og placeringen af tunneller, som vi helst vil undgå, da det er ret ubehageligt at køre igennem dem på cykel. Vi forsøger også at planlægge vores camps om aftenen, der hvor der er god mulighed for at se solnedgangen og hvor der er sol i længst tid i forhold til bjergene. Teltet placerer vi, hvor der er skygge om morgenen, da det bliver drøn varmt ved det mindste solstrejf. IMGP7875Da vi kørte syd mod Hardangerfjorden, tog vi derfor en rigtig god beslutning og tog færgen fra Kvanndal til Utne for at køre på sydsiden af Hardangerfjorden på en meget mindre vej end vejen på nordsiden, begge skulle være sceniske. Det var et helt andet landskab vi kom hen til, med små kringlede veje og masser af små frugtplantager med alle mulige forskellige frugttræer, hvoraf halvdelen vi ikke lige kunne identificere. Som bidrag til den idylliske oplevelse, hjalp det selvfølgelig også, at solen skinnede ned på os fra en skyfri himmel samt at varmen omfavnede os som et tykt blødt tæppe. Havde vi mistet fornemmelsen for tid og sted lidt mere, ville vi tro, at vi allerede var kommet ned til Sydeuropa.

IMG_2667Det er en super hyggelig lille campingplads vi kommer til lidt hen ad aftenen, lige i tide til at lave os den lækreste middag på trangiaen, i solnedgangens skær med den mest fantastiske udsigt over Hardangerfjorden.

Det er helt utroligt, så fascineret man hele tiden bliver, af at se på landskabet. Det er trods alt bare en masse klippeskråninger, træer, sne og vand. Man kan sidde og stirre ud på fjorden og høre bølgerne skvulpe, med de massive bjerge der rejser sig op på den anden side af vandet med en pude af sne på toppen og frodige træer i bunden og de utallige vandfald der vælter ned over siderne, og øjnene bliver bare aldrig mætte.

Om aftenen begynder man, at kunne se små gule lys i klynger fra de små byer imellem træerne på bjergskråningerne, som man ellers ikke rigtig lægger mærke til om dagen. Og her er aften tidligst hen ad midnatstid, da det først er der, at det begynder at blive bare tilnærmelsesvis mørkt.

Det er skønt at være kommet over til fjordene og om på “den anden side” af de højeste bjerge. Det er frodigt på en helt anden måde, da Atlanterhavet er tæt på og så er det bare varmere. Selvfølgelig er vi kommet længere hen på sommeren og vi er længere nede i højden og det meste af Europa er vist ramt af en hedebølge lige nu, men det er i hvert fald varmere.

IMG_2679-01Nætterne er også betydeligt varmere. Nu behøver man ikke længere at gemme sig helt væk i soveposen, lukket helt inde, så det kun lige er munden der er synlig. Nu er det ligefrem muligt at sove med armene ude af soveposen.

Det er også dejligt at cykle uden flere lag tøj på, og bare nøjes med en enkelt langærmet som måske oveni købet har ærmerne trukket op til albuerne. Og så kom første cykeldag i shorts i går siden Oslo for mig, så kan det være der langt om længe kan komme lidt farve på stængerne (men det er jeg nu sikker på, at der nok skal komme, når vi kommer ned igennem Europa).

IMG_2658Dog får man lige lidt kolde vinde når man cykler forbi et “foss” som nordmændene kalder vandfaldene. Det er iskoldt vand fra den smeltede sne og det kan tydeligt mærkes, når man cykler forbi, nok til at man straks havde taget 2 lag tøj og regntøj på, hvis ikke det kortvarigt. Der er specielt meget smeltevand i øjeblikket pga. det voldsomme snefald der var for 4 uger siden, kombineret med den igangværende hedebølge og det giver nogle vildt flotte vandfald med virkelig meget tryk på.

De sidste dage har været lange og hårde, så i dag har vi taget os en hviledag, hvor vi har sovet længe, nydt det gode vejr, fået ordnet lidt til hjemmesiden, gået tur – og så blev det til første badedag for mig. (Kenni havde jo badet, da vi var på kajaktur i Nærøyfjorden.) Eller…jeg var i hvert fald helt under, men badede ikke så meget. Det var godt nok koldt og bestemt ikke nogen stor fornøjelse! :-) Det var nok mest for at kunne sige, at jeg havde badet i de norske fjorde, at jeg fik overbevist mig selv om, at det var en god ide. Og fordi at lufttemperaturen var tæt på de 30 grader – i skyggen.