Fjordnorge – En ny verden åbner sig

Vi er kommet til Skjolden ved bunden af Lustrafjorden, en afgrening af Sognefjorden. På vej ned fra Sognefjellet oppe i 1400 moh, den smukkeste nedkørsel, kan vi straks mærke, hvordan klimaet ændrer sig. Flora og fauna er endnu rigere end i bjergdalene, hvilket vi blandt andet kan høre på albummet af fuglekvidren, der nu spiller omkring os. Helt nede ved fjorden dominerer de klassiske mågeskrig. Der er kodak moments næsten alle steder man vender blikket. Smeltevandet oppe fra fjeldet maler fjordvandet azurblåt og bjergene langs fjordene, er klædte med det ene vandfald efter det andet. Den brusende lyd fra vandfaldene på afstand, minder om den konstante summen fra motorvejene hjemmefra. Det er ikke en forstyrrende lyd, som ødelægger nattesøvnen, men derimod beroligende og det føles hjemligt.

De fascinerende bjergvægge skyder næsten lodret op af fjorden, men alligevel vokser der træer de mest utrolige steder op til trægrænsen i ca. 1000 moh, hvor sneen delvist dækker bjergene opefter. Der er kort afstand mellem klimazonerne, når det er sommer i Sydnorge. (Til sammenligning er trægrænsen omkring 2000 moh i Alperne, hvor vi skal hen om et par måneder og omkring 4000 moh i Nepal.) Det er så idyllisk smukt lige her og det skal bare opleves og nydes.

IMGP5935De hårdeste strabadser er nu overstået i Norge, 2 uger henne i vores cykeleventyr gennem Europa. Cyklerne er efterhånden blevet en del af vores korpus i modsætning til de første dage med vægt på, hvor cyklerne var noget sværere at håndtere, men nu føles det helt forkert, hvis der ikke er vægt på jernhestene… I starten var cyklen også utroligt tunge og besværlig at flytte rundt på, ved parkeringer og pauser. Det er den stadig, men teknikken og muskler man ikke vidste man havde, får det hele til at glide lidt lettere. Fra tid til anden, hænder det dog at den ene fod kommer i vejen og under bagdækket, så man lige bliver mindet om hvor tung cyklen egentlig er, ved at ens fod bliver mast. Det kan ikke anbefales…

DCIM100GOPROGOPR0273.

Først nu begynder feriestemningen at brede sig. Det kræver alligevel en del at skulle pakke sit hjem sammen, cykle en halv dag rig på oplevelser og pakke det ud igen påny, næsten hver dag. Men nu er der kommet rutiner på plads, så vi ikke behøver at bruge særlig meget hjernekapacitet og energi på det praktiske, men derimod bare nyde de fantastiske omgivelser og suge til os. Efterhånden er vi blevet skarpe på, hvad der skal ligge øverst i vores mange tasker og et par af taskerne kommer vi sjældent ned i, hvilket går fint i tråd med vores fælles kommentar efter dag 1 på cyklen, “vi har alt for meget lort med!”, og det er skide tungt. Jeg fatter stadigvæk ikke hvordan vi har slæbt det over Valdresflya, rundt om Jotunheimen nationalpark og over Sognefjellet tilbage til havet, fra kyst til kyst.

IMGP5542En ny verden åbner sig i fjordene, ikke mindst på grund af omgivelserne, men også fordi vores midlertidige nye livsstil er begyndt at fungere rigtig godt. Vores største bekymringer er efterhånden at få opdateret hjemmesiden og få den til at fungere, som vi vil have, så venner og familie kan følge med, samt tanker om vores nærmeste nu også har det godt.

Nu er vi ved fjordene og vi nyder det :-)